“Medarbejdere skal have mulighed for at fungere selvstændigt og udvikle deres kompetencer”

SMP tillægger en ansvarlig personalehåndtering afgørende vægt og værdi

Med et stadigt voksende antal medarbejdere, er vores virksomhed en vigtig aktør på arbejdsmarkedet, hvilket efter vores opfattelse indebærer ansvaret for at definere en entydig og specifik personalepolitik.

I lighed med vores overordnede miljøpolitik, anvender vi også personalepolitikken udadtil mod vores kunder, forretningspartnere og offentlige instanser til at beskrive specifikke personalemæssige tiltag, og vores samfundsengagement i forbindelse hermed.

Indadtil udgør personalepolitikken grundlaget for alle dele af vores personalehåndtering, lige fra rekruttering til uddannelse og til eventuel fratrædelse.

Samtidig beskriver personalepolitikken hvordan vi håndterer socialt ansvar, herunder integration af socialt svage personer samt ”Det Rummelige Arbejdsmarked”.

Personalepolitikken revideres successivt i overensstemmelse med samfundsmæssige krav og arbejdsmarkedets udvikling.

Landsdækkende rengøringsservice