SMP lander ny aftale med landsdækkende kæde
Nu er endnu en aftale i hus med en landsdækkende kæde, og det er vi bare stolte af.
Hver eneste kædeaftale er en stor proces for os. Vi arbejder ikke med ensformige kasser, som alle kunder skal passe ned i. I SMP er hver aftale unik og sammensat præcis efter kundens behov, for vi ved, at behovene er forskellige fra lokation til lokation. En kæde med 20 lokationer i hele landet kan have forskellige behov; Behovene i Aalborg er ikke nødvendigvis de samme som i Køge. Derfor skræddersyr vi aftalerne, så kunden får præcis det, der er brug for.
Vores salgsteam har været dybt begravet i denne proces.
“Intet tilbud er magen til et andet. Det er lidt som et puslespil, hvor vi skal regne på alt. Vores vigtigste opgave er faktisk at lytte til kunden, så vi rammer plet med løsningen”, forklarer CEO Fiaz UI-Hassan.
Det betyder, at det i sig selv er et stort arbejde at udforme et tilbud, der dækker alle vinkler og tager højde for alt. Når tilbuddet er sendt afsted, følger der typisk lidt tilføjelser og forhandlinger med – for det skal jo spille 100 %.
Nu er der så blevet sagt JA TAK, og vi er påbegyndt det virkelig spændende arbejde. Vi har planlagt og fundet de helt rigtige folk.
“Vi er mega glade for at byde endnu en landsdækkende kunde velkommen! Det er nu, vi skal bevise, at vi ikke bare er gode på papiret, men at vi er det helt rigtige valg i virkeligheden”, fortæller Fiaz med et smil.
Vi giver den fuld gas – som altid – for at sikre, at vores nye kunde får den absolut bedste oplevelse!