Vores IT-system SMP.Direct har nu rundet 700 aktive brugere

Helt tilbage i 2010 besluttede vi at bygge vores eget IT-system til at håndtere koordinering med vores kunder.

Vi kunne ganske enkelt ikke finde noget på markedet, der passede godt nok til vores behov, så vi valgte at udvikle det selv. I starten var det et simpelt system, men siden er der løbende kommet nye funktioner til.

I dag er SMP.Direct blevet en central del af vores drift, og vi har nu rundet 700 brugere. Mange af vores kunder har flere brugere tilknyttet. Vi har også en del kædekunder, hvor flere brugere er tilknyttet samme organisation. Det giver os et ret bredt brugerfelt og mange forskellige behov. 

SMP.Direct er dermed det sted, hvor al vigtig information samles. Her får kunderne det fulde overblik: hvornår vi kommer og gør rent, hvornår vi klipper deres hæk, og hvornår vinduerne bliver pudset.

De kan også nemt bestille ekstra serviceopgaver – f.eks. at få skiftet en pære, ordnet afløbet, revet gårdspladsen eller lignende. Eller de kan bestille forbrugsvarer som sæbe, kaffe og toiletpapir. Og de kan naturligvis også aflyse eller ændre opgaver direkte i systemet. 

SMP.Direct giver kort sagt kunderne én samlet indgang til os, og sikrer, at aftalerne bliver fulgt til dørs. 

Det er både vi og kunderne tilfredse med, og det kan vi se på vores tal, for flere og flere brugere kommer hele tiden til.

Facility Service for hele Danmark