Bauhaus i Odense og SMP i et nyt og spændende samarbejde

Bauhaus i Odense og SMP har indgået samarbejde omkring rengøring og vinduespolering.

I disse dage er vi i fuld gang med at starte vores nye kunde op, Bauhaus i Odense.
Det kræver masser af koordination og afstemning sammen med kunden samt meget grundig oplæring af de medarbejdere som skal passe kunden til daglig. Dette sørger vores meget dygtige inspektør Heidi Rasmussen for.

V glæder os til et godt og spændende samarbejde med Bauhaus.

BAUHAUS DANMARK

 

BAUHAUS har eksisteret på det danske marked siden 1988. Virksomheden har efter etableringen i Danmark oplevet en stærk fremgang og har i dag en solid plads på det danske marked med 17 varehuse.

I 1960 introducerede BAUHAUS et helt nyt koncept, som gik ud på at samle ”alt-under-et-tag”, da man åbnede det første varehus i Mannheim i Tyskland. Før dette koncept blev introduceret, måtte håndværkere og ”gør-det-selv-folk” tage rundt til forskellige specialbutikker for at anskaffe værktøj samt materialer til hus og have. Det lavede BAUHAUS om på, og det blev nu muligt at finde planter, værktøj, maling osv. under et tag – hvilket viste sig at være et helt unikt koncept.

I dag har BAUHAUS eksisteret i over 50 år. Grunden til at BAUHAUS har kunnet eksistere så længe, skyldes blandt andet, at kæden har et meget bredt sortiment af kvalitetsprodukter til priser, der er konkurrencedygtige. Desuden har kæden gode rådgivere, der altid er klar til at yde dig den bedste service.

Ideen bag BAUHAUS’ primære koncept var at samle en række forskellige specialbyggeforretninger under et tag, hvilket var en ny form for specialforretning.

Lige fra den første butik åbnede i Mannheim i Tyskland, lagde man stor fokus på at udbyde et bredt og omfattende sortiment. Ligeledes blev der lagt stor vægt på at give kunden en god rådgivning og service samt en høj produktkvalitet til lave priser. Det grundlæggende fundament er i dag forsat serviceparametrene for varehusene.

BAUHAUS’ varehuse råder typisk over et varesortiment med mere end 120.000 varenumre. BAUHAUS tilbyder et bredt varesortiment inden for værktøj, malervarer, belysning/el-artikler, isenkram, VVS, fliser, opbevaringsløsninger, gulvbelægning, træ og bygningsartikler samt et stort udvalg af inden- og udendørs planter og haveartikler.

Landsdækkende rengøringsservice